Lodsalgsdag lørdag den 6. september kl. 9.00-15.00

27. august 2014 af Jeanet

Så er det tid til, at vi skal give den en ordenligt skalle og sælge rigtig mange lodsedler. Denne gang er det FDF-lodder og overskuddet går direkte til at lave godt og nyskabende børne- og ungdomsarbejde i FDF Karlebo. Konkret går pengene til at støtte det ugentlige møde, indkøbe nye materialer, holde priser nede på lejre og give tilskud til ledertransport. Det er alt sammen vigtigt for, at FDF Karlebo fungerer så godt, som kredsen gør. Derfor har vi brug for al den opbakning, vi kan få.

Alle samles til lodsalgsdag lørdag den. 6. september kl. 9.00 i Lerhytten. Vi slutter samme sted kl. 15.00.

Vi vil meget gerne have forældrehjælp til kørsel og hjælpe børnene på dagen. Tilmeld dig og dit barn via NemTilmeld.

Alle skal medbringe egen madpakke. Bestyrelsen belønner os med en snack, når vi er færdige.

Vi glæder os til at se Jer alle, så vi sammen kan tjene penge til fortsat at lave et godt stykke arbejde i FDF Karlebo.
Spørgsmål? Kontakt Jeanet (jeanet@fdf.dk)
Vel mødt!

Klasser Arrangementer