Landslotteriet er i gang

Kære alle børn og forældre

FDFs landslotteri er i gang – og vi skal være med.

Formålet med FDFs landslotteri er at give kredsene en mulighed for at tjene penge samt at skabe synlighed i lokalområdet.

Hvornår må jeg sælge til?

FDFs landslotteri løber frem til d. 28 oktober og du må sælge lodsedler alle dage frem til da.

Hvor må jeg sælge?

Du må sælge stort set over det hele. Ring på hos naboen, tag dem med til familiefødselsdagen eller spørg i supermarkedet om du må stå og sælge lodsedler i indgangen.

Hvorfor skal jeg sælge lodsedler?

Der er flere grunde til at der skal sælges en masse lodsedler. For det første er det en god mulighed for kredsen at tjene penge, derudover er der også præmier på højkant.

Der vil være en præmie til det barn i hver klasse som sælger flest lodsedler samtidig med at der vil være en lidt større præmie til den klasse som får solgt flest lodsedler per barn

Hvordan kan man se om man har vundet?

Lodsedlen har 3 felter man skal skrabe og er der 3 ens symboler er der gevinst. Information omkring indløsning af gevinster står på bagsiden af lodsedlen.

Hvad gør jeg hvis jeg gerne vil have flere lodsedler?

Hver tirsdag kan du afregne dine solgte lodsedler og få udleveret nye hos Jonas, som vil være tilstede i Lerhytten. Hvis du får alle lodsedlerne solgt og ikke kan vente til tirsdag med at få nye er det også muligt. Kontakt Jonas omkring dette.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at tage kontakt til Jonas.

Klasser