Pakkeliste og praktisk om Efterårslejren

15. november 2017 af Pia

Så er det meget snart tid til en fantastisk kredsweekend, hvor der skal tages en masse mærker!

Hvis man ulykkeligt nok ikke kan komme med eller er en stakkels forælder der skal blive hjemme, kan man følge med undervejs på kredsens Instagram og Facebook, hvor væbnerne vil rapportere hvad vi laver.

Vi mødes i Lerhytten kl. 18:30 på fredag. Herfra hopper vi i bilerne og kører til Myretuen i Bastrup.

Vi serverer ikke aftensmad fredag, så husk at spise inden..

Vi regner med at være tilbage ved Lerhytten kl. 12.45 søndag og dem der skal hente ved lejren må gerne være der kl. 12.

Vi skal være ude meget af weekenden og området er ret vådt og mudret. Husk derfor at have godt fodtøj med og varmt tøj til at være ude.

Væbnerne skal tage mediemærket og må derfor gerne medbringe mobiltelefoner til at tage billeder med. Har man der bedre med at efterlade den sikkert derhjemme er det også i orden.

Pakkeliste

  • Sovepose
  • Lagen (Tumlinge + pilte)
  • Liggeunderlag (Pilte+)
  • Lagenpose (Pilte+)
  • Skiundertøj (Pilte+)
  • Varmt overtøj og vandtæt og varmt fodtøj
  • Sutsko
  • Lommelygte
  • Toiletsager
  • FDF skjorten (så vi kan sætte de nye mærker på)

Da pilte, væbnere og seniorer skal sove ude, anbefaler vi at have både sovepose, lagenpose og skiundertøj med, hvis man har det. Hvis ikke, er det muligt at låne ekstra soveposer og tæpper til at supplere sin egen sovepose. Piltene sover kun ude en nat og skal derfor også have lagen med.

Klasser Arrangementer