Nyheder

Vi starter op igen

27. februar 2021 af Sarah

Kære alle medlemmer,

Så har myndighederne besluttet, at vi igen må lave det FDF udendørs. Det har vi glædet os til længe til.

Vi åbner op allerede igen på tirsdag den 2. marts med almindelige mødetider. 

Puslinge og tumlinger møder kl. 17:30 – 19:00.
Pilte møder kl. 19:00 ved flagstangen.
Væbnere og opefter møder kl. 19:00 ved bålstedet.

Da vi kun må være udendørs, så tag tøj på efter vejret. Husk, at det bliver koldt, når solen går ned. 

Vi gør opmærksom på, at der ikke er krav om test forud for foreningsaktivitet, men vi opfordrer til, at I følger de generelle retningslinjer om test og selvfølgelig ikke kommer til aktiviteter, hvis I har symptomer eller været i kontakt med smittede. 

Har I konkrete spørgsmål, så kontakt leder eller kredsledelse. 

Vi glæder os meget til at se! 

På vegne af ledergruppen og bestyrelsen

Jeanet

Klasser Arrangement

🎉 FASTELAVN ER MIT NAVN, BOLLER VIL JEG HAVE 🎭

17. februar 2021 af Sarah
Nu er har det været fastelavn, og det betyder jo fastelavnsboller og flotte udklædninger. Vi må desværre ikke mødes, og slå katten af tønden som vi plejer. Derfor vil vi gerne se alle jeres flotte fastelavnskostumer, og have en udklædningskonkurrence, med gode, spændende præmier på højkant 🏆
 
… Vidste du, at fastelavn stammer fra reformationen, hvor man havde en kæmpe fest inden man indledte en 40 dage lang faste (hvor man ikke spiser ret meget).
 
Der er selvfølgelig sat nogle gode præmier på højkant, som også kan bruges, når vi kommer tilbage fra denne nedlukning. Her kan I se hvilke præmier, man kan vinde:
 
Førstepræmien er en skovmandskniv.
Andenpræmien er en FDF T-shirt (FDF’s nye profilbeklædning)
Tredjepræmien er 3 mugs i forskellige farver.
 
I kan finde alle præmierne på https://www.55nord.dk/
 
For at være med i konkurrencen, skal men entet vedhæfte billede i kommentarsporet, eller sende et billede af sin flotte udklædning i en mail til Sarah@amfelt.dk.
I mailen skal du skrive barnets navn og klasse (f.eks. tumling, pilt m.fl.). I skal senest have sendt billederne onsdag d. 24 februar kl. 12 – vinderne kontaktes snarest efter.
 
Vi håber I alle har lyst til at være med 👍

Klasser Arrangement