Sæsonafslutning

Vi inviterer hele familien til en hyggelig aften, hvor vi slutter sæsonen af med løb og fællesspisning, inden vi siger god sommer og på gensyn på sommerlejren.

Aftenen starter med at vi tager alle medlemmer og deres forældre og søskende med på en tur rundt om vores lergrav og gennem FDFs historie. Undervejs skal I opleve aktiviteter fra de gode gamle dage og til det nyeste nye inden for FDF og leg. Børnene får endda et helt særligt mærke efter turen.

Når vi vender tilbage igen er bålet gjort klar til at grille, jeres medbragte aftensmad og vi byder på kage og sodavand til maden. Når vi har spist siger vi tak for i år og glæder os til at ses igen efter sommerferien, hvor vi blandt andet skal fejre kredsens 40 års jubilæum.

Medbring: Familien, aftensmad til grillen, service og skovturstæppe.

Tidspunkt

til

Ledere

Jonas, Pia & Sarah

Nyheder

Sæsonafslutning

21. juni 2019 af Pia

Mens vi tæller ned til sommerferiens start, glæder vi os til at se FDFere og familier til sæsonens allersidste møde på tirsdag fra 18-20.

Vi har været en tur i gemmerne for at finde uniformer fra gamle dage, mærkelige mærker og en masse andet spændende. Vi har fundet grillkullene frem og vi har lokket en god ven af kredsen til, at komme forbi med sin harmonika, der er altså på alle måder lagt op til en festlig aften.

Så pak picnickurven og det gode humør og inviter alle dem du holder af til, at fejre sommerferien med os.

 

For dem der ikke kan vente til på tirsdag, er vi også med til Sct Hans i Børnehøjde på lørdag i samarbejde med foreningen Lergravene i Nivå. Se mere om det i Facebookeventet.

Husk også at det er ved at være allersidste chance for, at tilmelde sig til sommerlejren og FDF på Bakken. 

Klasser Arrangement