Den rigtige sommerlejr er desværre aflyst pga. covid-19 – ØV!
Men bare rolig, der er alligevel noget at glæde sig til! Vi inviterer nemlig alle kredsens medlemmer til Sommeraktiviteter fra mandag d. 3.8 til torsdag d. 6.8.
Alle dage laver vi FDF Sommeraktiviteter fra 9-16.
Der vil være mulighed for at ankomme fra kl. 8 af og blive afhentet indtil kl. 17. Der vil ikke være planlagt aktivitet i de to ydertimer, men vi vil være til stede, for at gøre det nemmere, at få transporten til at gå op.
Aktiviterne vil starte og slutte ved Lerhytten, men vil ikke nødvendigvis foregå her hele tiden – måske vi tager på tur, på stranden, ud at spise is, eller noget fjerde.
Fra onsdag til torsdag, vil der være mulighed for overnatning. Overnatning kommer til at foregå ved Lerhytten.
Væbnere og seniorvæbnere
I inviteres på overnatning ved Lerhytten fra Fredag d. 31.7 til søndag d. 2.8. Derefter er i velkomne til at deltage sammen med resten af kredsen til aktiviteter mandag-torsdag.
Vi mødes ved Lerhytten fredag kl. 18.00 og laver aftensmad.
Du finder tilmeldingen til begge arrangementer på NemTilmeld.