På sommerlejr leger vi ude hele dagen og får en masse nye og fantastiske oplevelser som giver fællesskab og en masse gode historier man kan tage med sig hjem.
Vi har oftest forældre med til at hjælpe med at lave al den lækre mad til os og hjælpe lidt til med aktiviteterne.
En dag på lejren
På en normal sommerlejrdag står vi op til flaghejsning og morgenmad kl. 8 så vi kan nå en masse i løbet af formiddagen. Ofte har vi et tema for hele lejren og så tager vi måske på løb for at redde verden eller laver en markedsdag hvor alle kan stå for hver sin bod.
Efter frokost holder vi siesta hvor man kan tage sig en middaglur, et spil bold eller hvad man nu har lyst til. I siestaen er der også tut hvor man kan købe lidt slik for de lommepenge der er inkluderet i prisen for lejren.
Til frokosten deles også posten ud, og det er et stort hit at på breve eller pakker hjemmefra.
Om eftermiddagen leger vi videre og om aftenen holder vi lejrbål hvor alle kan optræde med noget de er gode til eller deltage i en sketch eller konkurrence. Her bliver også fortalt Lejravis og den sorte sæk bliver taget frem med alle de sager der har ligget og rodet i løbet af dagen.
Hjemve
Det sker at man får hjemve undervejs og vi har erfaringer med at det til dels kan undgås hvis forældrene ikke pylre om børnene og især ikke tilbyder at de kan ringe hjem eller blive hentet hvis de bliver kede af det. Barnet vil altid på et tidspunkt blive træt og lidt ked af det og hvis der er en mulighed for at mor kan komme og hente vil det insistere på det mens hvis forældrene har udtryk tiltro til at barnet sagtens kan klare sådan en lejr selv så er det sværere at ringe og ville hentes.
Vi ser helst at der ikke ringes hjem eller til barnet og at de ikke tager hjem, da det hele oftest bunder i træthed og alt er godt næste morgen. Hjemve smitter også hurtigt og hvis et barn tager hjem vil resten med.
Kontakt til lejren
På lejren er der en tradition for at bibeholde de gode gamle breve og postkort og vi opfordrer derfor til at sende et brev eller en pakke med fx yndlings bladet eller lidt slik. Måske de rene sokker de ikke fik med?
Hvis børnene har postkort med adresser og frimærker med, så hjælper vi dem gerne til at få skrevet hjem eller til mormor og morfar om hvad de laver. Det altid sjovt også at sende noget hjem.
Vi foretrækker at al anden kontakt til lejren foregår gennem lederne og at mobiltelefoner, især for de mindre børn bliver hjemme. Hvis der er et problem som barnet ringer hjem om vil vi gerne vide det så vi kan løse det på lejren og der bør derfor altid opfordres til at barnet løser det sammen med en leder og at det evt. ringes til en af lederne.